ferrari-vs-porsche

Når det kommer til biler er der rigeligt at skulle tage sig til. Med alle de forskellige mærker hvoraf nogle er ældgamle mens andre er relativt unge konkurrenter kan det virke som om, at det er lidt svært at finde hoved og hale i til tider. Men med denne artikel vil vi forsøge os at determinere, præcis hvilket bilmærke der er bedst egnet til dig. Om det er Ferrari eller Porsche. De to store legender kommer til at stå hoved-til-hoved i denne duel om hvilket bilmærke der har de bedste biler, den bedste arbejdsmetode og i sidste ende det bedste overordnede produkt sammen med service. To af bilmiljøets største legender vil endelig få at vide, hvilken der slår den anden.

Så hvem vinder?

At sammenligne Ferrari og Porsche vil egentlig nok fremstå som lidt kontroversielt for flere. For det er jo ikke ligefrem som om, at disse to legender i bilverden er alt for meget i konkurrence. For jo, de er begge to gigantiske bilmærker og de går naturligvis efter, at sælge så mange biler som muligt, men der er stadig gigantisk forskel på de to bilmærker og hvem det egentlig er de går efter. For eksempel er Ferrari kendt for at gå op i deres superbiler. Med en form for passion, følelsesmæssighed, store motorer (V12, V8), F1 teknologi og meget mere. Ferraris biler er brandrøde og de vil virkelig gerne have, at folk ved at de kommer fra et luksuriøst mærke. Porsche er derimod lidt mere subtile, med sportsbiler der er bygget med funktionalitet, ”renhed” (manuel kørsel), udholdenhed og lignende. Porsche er ikke lige så flamboyant, men man skal ikke gå og tro, at det betyder at deres biler på nogen måde er værre end Ferraris.

Og denne forskel er jo ikke kun noget, som findes i biler. Man kan virkelig mærke, at Porsche og Ferrari er nogle produkter som også på en måde er lavet af den kultur de kommer fra. Det italienske Ferrari er sprudlende, aggressivt og ”mandligt”. Ferrarien har styrke og den er på ingen måde bange for, at gøre folk bevidste om det. Den tyske Porsche er derimod et andet bæst. Porschen er bygget på de tyske principper af effektivitet og præcision. Man skal virkelig have øje for detaljer for at kunne finde noget, som ikke holder ved Porsches biler. Men hvilken er så bedst? Jo – som sagt er forskellen nærmest kulturel, så det kommer jo egentlig an på den enkelte person og hvad de foretrækker.

hurtigste-bil